Afholdssang
(Per Sivle)
Hvor længe skal det vare,
før endelig det sker,
at Landets største Fare
hvert Folkets Øie ser?
Og dog fra tusen Grave,
fra tusen brudte Hjem
i Slegtons Livsenshave
den daglig griner frem.
O ve, for Spild af Kræfter,
af Lykke og af Daad!
O ve, for Sum derefter
af Skam og Nød og Graad!
Hvor Glassets Djævel blinked
den sunde Sans paa Flugt,
fra Sind og Mund der stinked
en raadden Dødsens Lugt.
Og faafængt kun vi trygger
vor Stammes Vekst og Tarv,
naar Ormen bor og bygger
i Folkets Rod og Marv.
Og faafængt vi fortæller,
at Norges Æt er fri,
Naar Tusener her træller
i Rusens Slaveri.
Dog, Løftet er vort Merke
imod den raa Tyran.
Og Haabet gjør os sterke,
og Vilje fører an.
Vi ser vor Fylking tætner
og længner Aar for Aar.
Og blot vi ikke trætner,
vil Seiren vorde vor.
O Gud, lad ikke Livet,
som du jo selv har skabt
og selv din Signing givet,
i Skjændsel gaa fortabt!
Giv Troskab til vort Yrke,
giv Kræfter og giv Mod!
Giv alle Svage Styrke,
og rens det syge Blod!