Bautar

(Per Sivle)

Der staar i Norge
   saa mangen en Sten
paa Vagt over gamle
   Høvdingers Ben,
og flere stod der
i fordums Tider;
   men saa kom Forfaldets
   Stund omsider.
Og Navnet glemtes,
   og Bauten skjendtes,
og Norges Hæder
   til Vanvyrd vendtes.

Men Tidsklokken ringed
   til Dag paany,
og atter laa Norge
   i Morgengry.
Og Folket vaagned
og speided henover
   de Hauger, hvor Fortidens
   Nordmænd sover.
Det løfted Bautar
   i sterke Favne
og rensed Mos
   af de gamle Navne.

Og Norriges Tog
   gik fremad igjen,
og Bautar blev reist
   over Foregangsmænd.
Og Navnene lyser,
og Minderne maner
   os længere frem
   paa de merkede Baner.
Og Viljerne ildnes,
   Og Hjerterne banker
Mod Nutidens Daad
   For Fortidens Tanker.

Og holder et Folk
   sine Bautar iagt,
det staar for sin egen
   Fremtid paa Vagt.
Men lader det Bautarne
   synke i Gruset,
   det graver sin Grundvold
   væk under Huset.
- Lad Bautarne holdes
   reiste og rene.
Thi Bautar er Folkenes
   Mile-Stene.