Dronning Gyda
(Per Sivle)
Den unge Kong Harald
var gjævest blandt Mænd,
dog var han ei blit
Harald Haarfagre end,
- en Høvding for Fylker,
men ikke en Tolk
for Samlingens Mening
og Magt i et Folk.
Da var der en Mø,
han sig ønsked i Favn,
og Gyda fra Hordaland
var hendes Navn.
Hun fostred en Tanke,
fager og stor,
og Norriges Rige
var Tanken i Ord,
- et Rige, som ikke
var Lap bortved Lap,
men et, som var sveiset
fra Neset til Kap,
- et Norge, hvor Nordmænd
alene fik raade,
og raade med Ret
og ikke af Naade.
Og Tanken tændte
i Haralds Hu
en Ild, som flammer
i Norge endnu,
og Handlingen traadte
i Tankens Fjed,
og Seiren, den fulgte
signende med.
Men svarte Vetter
la onde Raad
mod Gydas og Haarfagres
Tanke og Daad.
Forfuskningens Nisse
Og Splittelsens Dverg
laa rede paa Lur
borti Hauger og Berg.
De mødtes til Virken
ved Nat og ved Kveld
og lirked og lirker
- desværre med Held.
Og derfor er det,
at Norriges Sag
kræver paany
en Hafursfjords-Dag
- ved andre Arme
med andre Sverd,
men dog en Dag
af det selvsamme Værd.
Og Kravet skal fyldes,
saa visst og saa sandt
vi magter at eie,
hvad Fædrene vandt;
har Norriges Mænd
sin Haarfagre-Marv,
har Norriges Kvinder
fra Gyda sin Arv:
et Norge, som ikke
er lammet og delt,
et Norge for Nordmænd,
et samlet, et helt.