Dronning Gyda

(Per Sivle)

Den unge Kong Harald
   var gjævest blandt Mænd,
dog var han ei blit
   Harald Haarfagre end,
- en Høvding for Fylker,
   men ikke en Tolk
for Samlingens Mening
   og Magt i et Folk.

Da var der en Mø,
   han sig ønsked i Favn,
og Gyda fra Hordaland
   var hendes Navn.

Hun fostred en Tanke,
   fager og stor,
og Norriges Rige
   var Tanken i Ord,
- et Rige, som ikke
   var Lap bortved Lap,
men et, som var sveiset
   fra Neset til Kap,
- et Norge, hvor Nordmænd
   alene fik raade,
og raade med Ret
   og ikke af Naade.

Og Tanken tændte
   i Haralds Hu
en Ild, som flammer
   i Norge endnu,
og Handlingen traadte
   i Tankens Fjed,
og Seiren, den fulgte
   signende med.

Men svarte Vetter
   la onde Raad
mod Gydas og Haarfagres
   Tanke og Daad.
Forfuskningens Nisse
   Og Splittelsens Dverg
laa rede paa Lur
   borti Hauger og Berg.
De mødtes til Virken
   ved Nat og ved Kveld
og lirked og lirker
   - desværre med Held.

Og derfor er det,
   at Norriges Sag
kræver paany
   en Hafursfjords-Dag
- ved andre Arme
   med andre Sverd,
men dog en Dag
   af det selvsamme Værd.

Og Kravet skal fyldes,
   saa visst og saa sandt
vi magter at eie,
   hvad Fædrene vandt;
har Norriges Mænd
   sin Haarfagre-Marv,
har Norriges Kvinder
   fra Gyda sin Arv:
et Norge, som ikke
   er lammet og delt,
et Norge for Nordmænd,
   et samlet, et helt.