Groveir
(Per Sivle)
Her er Groveir i Landet, med Vaarfugle-Sang,
tiltrods der er Høst over Vidde og Vang.
Fra Hav staar der Efteraars-Byger herind;
men her aander af Vaarvon i Hjerter og Sind,
og her spirer paany, hvor der visned ifjor.
— Det er Norge, som gror!
det er Norge, som gror!
Og ifjor, det er Tiden, som gik og som svandt.
Og vi ved at her visned i Norge iblandt.
Men naar Norriges Livsrødder ei døde ud,
har vi Grund til at takke vor Herre og Gud.
Og vi angrer ei længer det Liv, som svandt hen;
— for her spirer igjen!
for her spirer igjen!
Om det gufser af Høststorm derudenifra:
i vor hjemlige Dal har vi Maidag endda.
Her er Groveir i Landet, og Groduft der staar
af det Pust, som henover vort Fædreland gaar.
— Og vi tar ikke feil, naar vi haaber og tror:
det er Norge, som gror!
det er Norge, som gror!