Her spirer i Norge
(Per Sivle)
(Mel.: "Mens Nordhavet bruser")
Her spirer i Norge, her gror i Dag,
og Skoven har Løv om sin Pande.
Her klinger af Toner, her lyser af Flag,
her yrer af Liv over Lande.
Og Gjøgen hilser den unge Vaar,
og Barmer svulmer, og Hjerter slaar.
De slaar for den Ret at vi raade kan
vor egen, vor arvede Tue.
De banker for Retferd mod hver en Mand,
mod ham i den laveste Stue. —
Det er en Lære som synes let:
Hvo Ret vil vinde, bør øve Ret.
Vi har ikke Tid til at ankre op;
vi videre fremad vil stevne.
For Norge os venter i sluttet Trop
og kræver vor Vilje og Evne.
Ja, fremad, fremad, til Seirens Dag
med Solskind signer vor vunne Sag.
Vi vil os et Land som er frelst og frit,
og ikke sin Frihed maa borge.
Vi vil os et Land som er mit og dit,
og dette vort Land heder Norge.
Og har vi ikke det Land endnu,
så skal vi vinde det, jeg og du.