Nerver
(Per Sivle)
Han var ei nervøs, Peter Wessel, den Dag,
han stevned til Dynekil-Dysten;
han heiste sit Seil, og han tonte sit Flag
og lod det saa dundre fra Kysten.
Men før det er Kveld, og han seiler derfra,
er Norrige reddet - for dennegang, da.
De var ei nervøse, de Eidsiva-Mænd.
De talte med malmfaste Røster.
De skrev os vor Grundlov - vi har den jo end -,
imens at det dundred fra Øster.
Og som det sig sømmer en fribaaren Æt,
de løfted sin Arv, og de reiste sin Ret.
Men skal da de Nordmænd, som lever idag,
gaa bagover lige i Sølen
og miste sit Hode og stryge sit Flag,
fordi om det dundrer bag Kjølen?
Er Nordmanden blit saa forbandet nervøs,
ja, da er jo Pokker og Storsvensken løs!