Norsk Literatur
(Per Sivle)
Der sagdes, at Norge
var bare en Ur,
som manglede Muldjord
for Literatur.
Kun Klunger og Lyng
og en enkelt Viol
til Nød kunde gro
under Norriges Sol.
Det gamle var tabt;
til Husmand i Norden,
til Husmand paa Jorden
var Nordmanden skabt.
Men Wergeland mente:
det var ikke sandt!
Han satte sig selv
og sin Gjerning som Pant.
Og Welhavens "Dæmring"
blev netop en Daab
med Vigslingens Ære
for Wergelands Haab.
I Seerens Spor,
som trygt han det trodde,
der spired og grodde,
der spirer og gror.
Blandt kantede Stene
i Norriges Ur
der vokste saa kraftig
en Literatur
trods bidende Barfrost
og trykkende Sne,
at hele Europa
dens Toppe kan se.
Og end er den tung
af Vaarmagt og Voner
med skiftende Toner;
thi end er den ung.
Og den er vor egen,
- vi ved det, fordi
dens Jordbund er vor,
og dens Jordbund er vi.
Og hvis vi vil se,
hvad vi havde og har,
og hvis vi vil se,
hvad vi er og vi var
og stevner imod,
er Literaturen
herhjemme i Uren
et Lys for vor Fod.