Bautar
(Per Sivle)
Der staar i Norge
saa mangen en Sten
paa Vagt over gamle
Høvdingers Ben,
og flere stod der
i fordums Tider;
men saa kom Forfaldets
Stund omsider.
Og Navnet glemtes,
og Bauten skjendtes,
og Norges Hæder
til Vanvyrd vendtes.
Men Tidsklokken ringed
til Dag paany,
og atter laa Norge
i Morgengry.
Og Folket vaagned
og speided henover
de Hauger, hvor Fortidens
Nordmænd sover.
Det løfted Bautar
i sterke Favne
og rensed Mos
af de gamle Navne.
Og Norriges Tog
gik fremad igjen,
og Bautar blev reist
over Foregangsmænd.
Og Navnene lyser,
og Minderne maner
os længere frem
paa de merkede Baner.
Og Viljerne ildnes,
Og Hjerterne banker
Mod Nutidens Daad
For Fortidens Tanker.
Og holder et Folk
sine Bautar iagt,
det staar for sin egen
Fremtid paa Vagt.
Men lader det Bautarne
synke i Gruset,
det graver sin Grundvold
væk under Huset.
- Lad Bautarne holdes
reiste og rene.
Thi Bautar er Folkenes
Mile-Stene.