Jul

(Per Sivle)

Vor Verden er jo ofte
saa skoddetung og sur.
Og Barnesind er Fange
i Lænke og i Bur.
   Og Ørnenæb vil hugge
   og Høgeklo vil slaa.
   Og gjerne vil de store
   bli større ved de smaa.

Saa var det, at Vorherre
som Julebarn steg ned
og lyste over Jorden
sin himmelbaarne Fred.
   Han kom at tørre Taarer,
   han kom at stanse Graad.
   Han kom at redde Livet,
   som ikke vidste Raad.

Og alt imens et Juleneg
løftes paa sin Stang,
saa banker der et Hjerte
mod Vintertidens Trang.
   Og alt imens et Julevers
   stiger ifra Bryst,
   saa mindes bange Hjerter
   om Julebudets Lyst.