Syttende Mai

(Per Sivle)

      Syttende Mai er Norriges Dag,
      med Løsningens Liv for de længtende Kræfter,
      med Sol, med Sang, med vaiende Flag,
      med Onnens travle Yrketid efter.
Hil dig, du Norriges syttende Mai!
jeg saa ikke Straaler saa lyse og fine
og Spirer saa friske og grønne som dine,
du signede, kjære syttende Mai.
      — Og lydt over Døgnets Larm
      skal det lyde til Hjerternes Slag
      i Nordmænds Barm,
at syttende Mai er Norriges Dag.

      Syttende Mai er Mindernes Dag,
      Minder saa dyre, som Folket dem eier,
      om Fædrenes Tro paa sit Fædrelands Sag,
      om Fædrenes Kamp og Fædrenes Seier.
Hil dig, du Mindernes syttende Mai!
End tør vi vove: med Troen og Retten
at møde mod Tvilen og mod Bajonetten,
saasandt der er Sandhed i syttende Mai.
      — Og lydt over Døgnets Larm
      skal det lyde til Hjerternes Slag
      i Nordmænds Barm,
at syttende Mai er Mindernes Dag.

      Syttende Mai er Fremtidens Dag.
      Den rydded og reiste os Muren af Gruset
      ved kjærlige Hænders mandige Tag
      for videre frem at fuldbygge Huset.
Hil dig, du Fremtidens syttende Mai!
Vort Virke til Norriges Lykke og Ære
vi ved, at dets bærende Vilje maa være
af Aand og med Maal som den syttende Mai.
      — Og lydt over Døgnets Larm
      skal det lyde til Hjerternes Slag
      i Nordmænds Barm,
at syttende Mai er Fremtidens Dag.

      Syttende Mai er Løfternes Dag.
      Den har forjættet: Naar Norrige kalder,
      staar vi paa Linje i broderligt Lag,
      i Samhold og Troskab, „til Dovre falder".
Hil dig, du Løfternes syttende Mai!
End vil det ske, trods de skillende Kløfter,
at Norrøna-Blodet holder de Løfter,
det vigsled sit syttende Mai.
      — Og lydt over Døgnets Larm
      skal det lyde til Hjerternes Slag
      i Nordmænds Barm,
at syttende Mai er Løfternes Dag.

      Syttende Mai er Kravenes Dag.
      Frihedens Arv skal af Slegterne øges,
      vernes og vogtes mod Vold og Bedrag,
      Fremtidens Baner skal merkes og søges.
Hil dig, du Kravenes syttende Mai!
— Men røgted vi Arven, og mødte vi Kravet
som de, der har ødet eller begravet,
da ve, naar vi dømmes af syttende Mai!
      — Og lydt over Døgnets Larm
      skal det lyde til Hjerternes Slag
      i Nordmænds Barm,
at syttende Mai er Kravenes Dag.